Odder Data

Rodsteenseje gods ejede i 1700-tallet stort set alle gårde og huse i Odder by. Men efter den store udskiftning af gårdenes jorde (Odder sogn i 1796) fik mange fæstebønder mod på at blive selvejere, og efter at ”Oberstleutenantinde Mette Sophie WeinIgell” den 26 juni 1801 fik kongens tilladelse til at afhænde Rodsteenseje's bøndergods uden at fortabe sin skattefrihed og øvrige hovedgårds-rettigheder, så kom salget af fæstegårde og -huse i gang og allerede i slutningen af 1803 var der solgt 48 gårde, 32 huse og de 2 vandmøller til de daværende fæstere. Men stadig var der fæstegårde og fæstehuse i Odder by et stykke tid op i 1800-tallet.

Rodsteenseje Gods

Tiendeforening mellem Fru WeinIgell af Rodsteenseje og gård-/husbeboerne i Odder 1814:


Den 3/12-1814 (tinglæst 30/3-1816) blev der lavet en ”Foreening i Overeensstemmelse med den Kongl. Forordning af 18 Marts 1796 mellem Frue de WeinIgell, født Sehested til Rodsteenseje og Gaard- og Huusbeboere i Odder Bye og paa Odder Mark, angaaende deres Anpart af Odder Sogns Konge og Kirke, Korn og Qvægtiende af deres paaboende Steder med vedfaaet Hartkorn”. (Matrikelnumre er påført efter bedste skøn for pågældende tidspunkt).


De 25 gårdbeboere i Odder by og Udflyttere var:

 

Matr.nr. - Nr. - Beboere:                                                  Matr.nr. - Nr. - Beboere:


  9     1  Peder Erichsen Bisgaard hk. 3,6,3,½,                  11     2  Otte Sørensen          hk. 3,5,2,¾,

10     3  Thomas Jensen          hk. 3,",1,1/8,                      12     4  Rasmus Jacobsen hk. 3,5,3,",

  6     5  Rasmus Nielsen Sander hk. 4,7,",2¼,                    7     6  Simon Pedersen    hk. 4,5,",",

  8     7  Søren Jensen Sander     hk. 4,5,",1/6,                    5     8  Poul Pedersen       hk. 3,7,",",

  4     9  Rasmus Pedersen Lund hk. 3,7,",",                      16   10  Niels Rasmussen   hk. 2,",",",

13   11  Jens Poulsen Egholm    hk. 3,5,3,2½,                   14   12  Hans Rasmussen   hk. 3,7,",",

17   13  Johan Blege             hk. 2,5,",117/20,                   15   14  Ole Michelsen         hk. 2,7,1,",

22   15  Jørgen Nielsen         hk. 4,",3,12/3,                       23   16  Niels Rasmussen   hk. 3,4,",5/8,

18   17  Gunder Mortensen   hk. 3,7,",",                             20   18  Jacob Sørensen     hk. 3,7,",",

19   19  Rasmus Nielsen Pedersminde hk. 5,”,3,13/10,     26   20  Niels Erichsen        hk. 3,1,1,12/3,

24   21  Morten Andersen Yding   hk. 2,7,2,2¾,                 25   22  Rasmus Jensen     hk. 3,6,2,21/12,

27   23  Madame La Cour     hk. 2,",",",                              28   24  Hans Sørensen Møller hk. 1,",",",

52   25  Hans Vibe                hk. 1,3,2,",


Tilsammen 86 td 1 skp 3 fk 2/15 alb - skriver sex og firsindstyve Td 1 Skjæppe tre Fierdingkar og 2/15 Alb Hartkorn. - (Hk: 1 td a’ 8 skp a’ 4 fk a’ 3 alb).
Der mangler matr. nr. 21 Munthe Pedersen hk. 3,7,",", + matr. nr. 31 Mads Sejersen hk. 3,7,”,” - Glemte ?


De 45 Husbeboere var følgende:


Matr.nr. - Nr. - Beboere:                                                                Matr.nr. - Nr. - Beboere:


36     1  Christen Nielsen              hk. ”,1,”,½,                            37     2  Simon Simonsen   hk. ”,1,3,17/8,

86     3  Simon Simonsen+Anders Nielsen hk. ”,1,”,1¼,           35     4  Anders Nielsen      hk. ”,5,3,3/8,      

82     5  Mogens Nielsen               hk. ”,1,1,2,                            41     6  Jens Sørensen      hk. ”,4,3,¾,       

45     7  Frederik Nielsen               hk. ”,1,1,2,                            46     8  Christen Erichsen  hk. ”,3,”,9/16,     

81     9  Jens Rasmussen Skræder hk. ”,1,1,2,                          80   10  Anders Pedersen Br. hk. ”,1,1,2, 

79   11  Niels Nielsen                  hk. ”,1,1,2,                               62   12  Fogh Pedersen     hk. ”,1,1,2, 

44   13  Jens Jørgensen              hk. ”,2,”,”,                                68   14  Rasmus Rasmussen hk. ”,6,1,11/5,

42   15  Michel Nielsen Smed      hk. ”,3,”,1,                               39    24  Jens Ustrup         hk. ”,4,1”,

73   25  Rasmus Michelsen         hk. ”,1,1,2,                               49   26  Hans Bieragger    hk. ”,1,1,2,

112  27  Do(26) og Søren Bødker hk. ”,2,3,¾,                            72   28  Niels Laursen       hk. ”,1,1,2,

94   29  Søren Bødker                 hk. ”,5,2,”,                                71   30  Thomas Møller     hk. ”,1,1,2,

67   31  Jens Christensen Hornb.  hk. ”,1,1,2,                             30   32  Madame Kragh    hk. ”,6,3,½,

53   33  Laurs Giørtler                  hk. ”,1,1,2,                              54    34  Frands Jensen     hk. ”,1,1,2,

70   35  Rasmus Hansen             hk. ”,1,1,2,                               51   36  Nicolai Rasmussen hk. ”,1,1,2,

55   37  Niels Rasmussen            hk. ”,2,3,1¼,                            56   38  Andreas Goth      hk. ”,1,1,2,

57   39  Rasmus Pedersen           hk. ”,6,3,1/15,                          58    40  Ole Frandsen       hk. ”,4,1,½,

64   41  Jens Rasmussen             hk. ”,1,1,¾,                              59    42  Niels Pedersen    hk. ”,”,3,2½,

60   43  Niels Sørensen d. ældre  hk. ”,1,2,5/8,                           111    44  Jens Jensen        hk. ”,”,1,1/16,

83   45  Jørgen Malling Fillerup    hk. ”,”,3,¼, 

Tilsammen 12 td 6 skp 2 f 217/120 alb. - skriver tolv Tønder sex Skjæpper toe Fierdingkar toe17/120 Album Hartkorn.


(Huse uden hartkorn eller under tvangsauktion, (som f. eks. matr. 50 Anders Andersen Vævers hus med lod: ”,1,1,2), er ikke medtaget, da de ikke var med i aftalen).

Fæstegårde og fæstehuse i Odder by:



Der var stadig fæstegårde og fæstehuse i Odder by et stykke op i 1800-tallet og med mellemrum blev de opgjort i Rodsteenseje’s Jordebog, der var en slags regnskabsbog med angivelse af fæstere, hartkorn (td,skp,fk,alb) og årlig landgilde (huspenge: rd-mk-sk). -
Her er udpluk af Jordebogen for Odder by med anslået matrikelnr.:


Rodsteenseje: Fæstegårde og boel i Odder by og mark pr. 1724.


Rodsteenseje: Fæstegårde og boel i Odder by og mark 22/6-1791.


Rodsteenseje: Fæstegårde og boel i Odder efter udskiftning pr. 1797


Rodsteenseje Jordebog: Fæstegårde, boel og huse i 1816.


Rodsteenseje’s fæstehuse iflg. brandforsikrings-taksation 19/7-1836.


1836:


Matr.nr: - Husstørrelse: - Beboere:


52d – (6fag,7½al) – Knud Sørensens Enke
70   – (4fag,8½al) – Rasmus Hansen Væver
71   – (8fag,7al) – Peder Nielsen Rebslager
72   – (6fag,8al) – Peder Nielsen Rebslager
73   – (9fag,7al) – Rasmus Mikkelsens Enke
74   – (6fag,7al) – Peder Jensen Højsgaards Enke
76   – (9fag,6¾al) – Ditlev Nielsens Enke
77   – (7fag,7al) – Corfits Sørensen
79   – (9fag,7½al) – Niels Nielsen
80   – (8fag,8al) – Jens Jensen Højsgaard
103 – (4fag,7al) – Michel Sørensens Enke
106 – (5fag,6½al) – Jørgen Jacobsen  

Vandmøller i Odder:


Odder Overmølle ellerØverste Mølle som fæstegods under Rodsteenseje.





Der har været drevet vandmølle på dette sted i mere end 400 år under skiftende navne som Thues Mølle, Sandager Mølle, og Odder Vand- og Dampmølle. Møllen er beliggende Odder by på matr. nr. 29, Møllevej 3-5.

Den tidligste skriftlige omtale stammer fra 1567 (hvor møllen omtales som Tuges Mølle, muligvis opkaldt efter en daværende møller). I 1607 nævnes den som hørende under Kronens gods og i 1650 er nævnt en Jørgen Knudsen i Tuis Mølle; efter 1660 blev den tilskrevet rigshofmester Joachim Gersdorff af kongen, og ca. 1668 tilskrevet Jens Rodsten og frue Sophie Amalie Gersdorff som arv. Og var derefter frem til 1803 en del af Rodsteenseje’s fæstegods – som den øvrige beboelse i Odder by.
I Odder Markbog 1683 er den beskrevet som en lille mølle med overfaldshjul på 3 5/16 alen (1,9 m) høj og kværnsten på 2 1/8 alen (1,2 m) bred. (Jydsk alen = 57,5 cm). Ved 1662-matriklen var møllen fæstet af møller Jørgen Knudsen (død 1663) og ved 1688-matriklen af hans søn Knud Jørgensen. Knud Jørgensen Møller døde i 1698 (konen først i 1715) og samme år (1698) blev sønnen Anders Knudsen gift med Kirsten Pedersdatter af Fillerup, og var ved mandtallet i 1700 anført som møller i Tues Mølle, 30 år gl. (Anders Knudsens kone døde i 1701 og han selv allerede i 1710.

7/12-1710 blev Mogens Rasmussen Møller i Odder og Kirsten Rasmusdatter af Terp viet. Og formentlig har han da taget over som møller på Over Mølle. For det fremgår af et brev til amtmanden 15/12-1715, at der var en tvist mellem de 4 andre møllere på Odder å og Mogens Rasmussen vedrørende en ændring i hans iboende mølle. Derfor kan det undre at Mogens Rasmussen Tydsk’s fæstebrev som møller i ”Thues Mølle” først er dateret 13/6-1719. Heri lovede han Knud Jørgensens enke ophold på stedet på ”Livstiid”. Og for dette fik han så en sort ko.
Møllen var da noget ”Brøstfældig” og det skulle han selv udbedre og vedligeholde, mod at han overtog alle Anders Knudsens efterladte ejendele. Godsejeren betingede sig desuden, at han skulle ”måle” al godsets korn og levere det i godsets bygninger uden beregning (hårde vilkår!).
Mogens Rasmussen døde i 1734, hvorefter hans enke Kirsten Rasmusdatter overtog møllefæstet, indtil hun afstod det til svigersønnen degn Laurs Christensen Begtrup, der fæstede ”Thues Mølle” den 1/2-1737. (Ved fæstet flyttede degnen ind i møllehuset, hvorefter Malthe Sehested fra Rodsteenseje skyndte sig at bortfæste degneboligen, først til skomager Niels Andersen og derefter til sadelmager Jørgen Sejersen, indtil den næste degn i Odder tiltrådte i 1778).

Mølleren/degnen Laurs Begtrup døde i 1778, hvorefter hans enke Maren Mogensdatter Begtrup overtog fæstet, til hun døde i slutningen af 1787. Ved folketællingen 1787 på stedet var hun opført som degneenke, 74 år. På møllen var også en datter Dorthea Begtrup, 48 år og gift med Niels Sahnagger, 46 år.
Derefter fæstede svigersønnen Niels Sahnagger den 25/12-1787 Tues Mølle, men han døde i 1799, hvorefter møllerenken Dorthea Sahnagger overtog møllefæstet til hun døde i slutningen af 1802, 63 år gl.

Den 12/12-1802 købte Øllegaard Sandager (datter af tidl. fæster Niels Sahnagger) Odder Øverste Mølle med hartkorn: 4 skp og mølleskyld 6 td 3 skp 3 fkr på købekontrakt af Frue WeinIgell i Rodsteenseje, for 2.500 Rdl. Ved tinglæsning af skødet 27/6-1803 var hun dog blevet gift med møller Niels Hansen, der nu var benævnt som ejer, og møllen blev fremover kaldt for Sandager Mølle. En forsikringstaksation 4/1-1803 lyder således:

Nr. 094 – 1803-4/1: Odder Bye - En Mølle tilhører Jomfru Øllegaard Sandager
a, Møllehuuset i Nord 3 Fag 10 Al: Dyb 48 Al: lang, derudi 1 Qværn med tilbehør, Ege Under og Fyr Over Tømmer, Klinede Vægge og Straae Tag – 400.
b, Stuehuus i Sønder 18 Fag 8½ Al: dyb 48 Al: lang, indrettet til 3 Stuer 6 Kamre, Kjøkken og Bryggers do Materialier – 1160.
c, Stald og Fæehuus i Nord 10 Fag 8½ Al: dyb 25 Al: lang, do Materialier – 200.I Odder Markbog 1683 er den beskrevet som en lille mølle med overfaldshjul på 3 5/16 alen (1,9 m) høj og kværnsten på 2 1/8 alen (1,2 m) bred. (Jydsk alen = 57,5 cm).
Ved 1662-matriklen var møllen fæstet af møller Jørgen Knudsen (død 1663) og ved 1688-matriklen af hans søn Knud Jørgensen. Knud Jørgensen Møller døde i 1698 (konen først i 1715) og samme år (1698) blev sønnen Anders Knudsen gift med Kirsten Pedersdatter af Fillerup, og var ved mandtallet i 1700 anført som møller i Tues Mølle, 30 år gl. (Anders Knudsens kone døde i 1701 og han selv allerede i 1710.
d, Lade i xxx 11 Fag 9 Al: dyb 30 Al: lang, do Mat. - 240 - I alt 2.000 rd.

Herefter var møllen i privat eje og samme Niels Hansen Møller overdrog senere (1824) møllen til sin datter Dorthea Elisabeth, der var blevet gift med en møllersvend Morten Mortensen. Morten døde dog allerede i 1825, hvorefter hun giftede sig med Ole Nielsen Lund, der officielt overtog møllen fra Niels Hansen ved et gavebrev af 30/6-1827. Og det var efter sigende Ole Lund der opførte det nuværende stuehus. - Herefter fulgte så en række private ejere …

Odder Neder Mølle som fæstegods under Rodsteenseje.



Møllen lå i Odder by på matr, nr. 28, nuværende Nørregade 33 og der var drevet vandmølle på dette sted i omkring 300 år.

Neder Mølle var den sidste (nederste) af oprindelig 5 vandmøller langs Odder å. I 1650 er der nævnt en Niels Jensen i Neder Odder Mølle (det er dog sandsynligt, at den er langt ældre), hvor den hørte under Kronens gods. Efter 1660 tilskrevet rigshofmester Joachim Gersdorff af kongen, og ca. 1668 tilskrevet Jens Rodsten og frue Sophie Amalie Gersdorff som arv. Og var derefter frem til 1807 en del af Rodsteenseje’s fæstegods – som den øvrige del af landsbyen Odder.
I Odder Markbog 1683 er møllen beskrevet som en lille mølle med overfaldshjul på 3 5/16 alen (1,9 m) høj og kværnsten på 2 1/8 alen (1,2 m) bred (Jydsk alen = 57,5 cm). Niels Jensen Møller døde 1662 og møllen var nu fæstet af Jens Knudsen. Den var uden mølledam og der omtaltes problemer med vandtilførslen, en naturlig følge af at vandet blev udnyttet af 4 møller længere oppe af åen. Selv om et overfaldshjul var den mest effektive type, krævede det alligevel ca. 45 m³ vandtilførsel/minut til produktion, så i slutningen af 1600-tallet blev den dårlige vandtilførsel udbedret med anlæggelse af en mølledam.
Ved mandtallet 1700 var Jens Knudsen stadig nævnt som fæster, 57 år gl. og møllen var fæstet med jordlod af hartkorn 5,2,2,0. (konen Ane Hansdatter døde i 1712 og han selv i 1715).

I 1709 blev Morten Nielsen Møller gift med møllerdatteren Maren Jensdatter og fæstede Neder Mølle den 18/4-1709 (fik fæstet bekræftet 13/6-1719 med nyt fæstebrev). Morten Nielsen døde i 1728 og den 8/1-1729 fæstede Niels Hansen (fra Kysinge) ud over møllen og mølleengen også noget kirkejord samt Jens Rasmussen Vævers boeljord: hk. ”,2,3,2, i det han ægtede Morten Nielsens enke Maren Jensdatter. (Niels Hansen Møller døde i 1737 og Maren Jensdatter i 1749).

Den 10/12-1737 fæstede Knud Sørensen Bisgaard Neder Mølle m. jord og blev 1738 gift med Lisbeth Rasmusdatter af Saxild (der nedstammede fra den tidligere møller Jens Knudsen) - I 1741 døde hun, så den 3/1-1742 giftede Møller Knud Sørensen sig med Mette Pedersdatter, men døde allerede i 1752.
Derefter fæstede Jacob Olufsen Winter (barnefødt i møllen) Neder Mølle m. jord den 14/12-1752, idet han samtidig ægtede enken Mette Pedersdatter. Han døde også efter nogen tid (1764), så Mette Pedersdatter fortsatte som møllerenke (ved Ft. 1787 var hun 70 år, døde først i 1799).

Den 25/9-1772 blev Jørgen Knudsen Bisgaard og Mette Margrethe Laursdatter Begtrup begge af Odder by viet og samtidig fæstede han en mølle i Ørsted. De fik en pige Marie Kirstine i 1774, men konen blev syg og døde 1775, hvor efter Jørgen i 1777 giftede sig med Dorthea Sophie Møller, og de fik en søn Hans Peter i ca. 1780. Jørgen var søn af Knud Sørensen, (født 18/12-1744) og han fæstede 3/2-1785 Neder Mølle (til overtagelse, når moderen ikke kunne mere). Men Jørgen Bisgaard døde først (6/11-1798, 55 år gl.) og derefter hans moder Mette Pedersdatter i 1799.

Så ved Ft.1801 var der på møllen anført møllerenke Dorthea Møller, 64 år og sønnen Hans Peter Bisgaard, 22 år, der nu var møller. Op til faderens død havde Hans Peter den 20/7-1798 fæstet møllen m.m. til overtagelse, når hans farmor Mette Pedersdatter havde afstået den. Efter udskiftningen var lodden nu på 1 td + mølleskyld 5 td, 2 skp, 1 fkr og 1alb. Den 11/1-1805 blev Hans Peter gift med Maren Pedersdatter af Balle og 16/4-1805 fik parret en datter Dorthe Sophie Bisgaard. Men det blev for en kort bemærkning at han var mølleejer, for han døde allerede i 1807.

Hans enke Maren Pedersdatter lavede kort efter hans død en forening med møllersvend i Schægs Mølle Hans Sørensen om at ægte hende, ifald hun overstod den forestående barselsseng. Og skulle hun dø i den, lovede han at forsørge hendes barn. Men det gik godt og 31/10-1807 fødte hun en datter Hansine Petrea Bisgaard. I 1808 giftede Hans Sørensen sig så med enken og købte på købekontrakt af 29/8-1807 Neder Mølle m. jord af Rodsteenseje for 4.500 rdl (skøde 24/6-1808) og overtog samtidig den tidl. oprettede opholdskontrakt med Hans Peter Bisgaards moder Dorthea Bisgaard (døde 14/1-1825,87 år). Samtidig tegnede han brandforsikring på møllen og taksationen lød således:

Nr. 526 - 1808-2/8 - Odder Sogn og Bye. - En Mølle tilhører Mølleren Hans Sørensen, kaldet Neder Mølle. -
a, Stuehuuset i Væster 11 Fag 8½ alen Dyb Eege under og Fyhr overtømmer Murede Væge og Straaetag, indrettet til 2 Giæstekammer 3 Stuer og en Forstue, Fiel Gulv, taxeret for – 1.000.
b, Møllehuuset i Væster 5 Fag 10¼ alen Dyb, Do Materialier som a indrettet med 1 Vand Hiul og 2de Qværn taxeret for – 1.400.
c, Kiøkken og Bryggers i Synder 8 Fag 8½ alen Dyb Do Materialier som a og b taxeret for - 700.
d, Stald og Koehuus med Indkiørsels Port i Nord 8 Fag 8¼ alen Dyb, Do Materialier taxeret for - 340.
e, Mølle Stald og Faarestie 4 Fag 7½ alen Dyb Eege under og overtømmer Klinede Væge og Straaetag taxeret for – 150.
f, Ladehuus i Væster 7 Fag 8½ alen Dyb Do Materialier som e, taxeret for 550.
g, Ladehuus af nye i Nord 6 Fag 10 alen Dyb Eege under og Fyhr overtømmer Murede Vægge og Straaetag taxeret for - 600.
h, Et Opholds Huus Norden for Møllen 6 Fag 7½ alen Dyb Eege under og Fyhr overtømmer Murede Vægge og Straaetag indrettet til 2 Stuer Kiøkken og træe huus – 500. – I alt 5.240 rdl

Når man medregner den td jord, der fulgte med købet, så var det ikke nogen dårlig handel, møller Hans Sørensen havde gjort. Men han blev heller ikke ret gammel, døde allerede 18/6-1816, 40½ år gl.

Enken magtede ikke at køre møllen selv, så den 13/8-1816 blev Laurs Malthasen, 31 år, Tjenestekarl af Odder Stampemølle viet til enken Maren Pedersdatter, 31 år og var nu møller på Neder Mølle.
Herefter fortsatte møllen med at være i privat eje, indtil driften på Odder Neder mølle blev indstillet ca. år 1900, og møllen med tilhørende jord blev solgt i 1903. Den seneste ejer udstykkede jorden til Odders første villakvarter, rev møllebygningerne ned og fyldte mølledammen op i 1906, så i dag er alle spor af møllen væk.

Det har nok været en ”givtig” forretning at være møller i sin tid, mølleejerne var som oftest meget velhavende; men det har også været et usundt arbejdsmiljø med meget støv i arbejdslokalerne og mange møllere opnåede ikke at blive ret gamle.


Odder Stampmølle som fæstemølle under Rodsteenseje:

Odder Stampemølle er beliggende ved Stampemøllebækken, der udspringer i Torrild mose og løber ud i Odder Å i byens nordøstligste hjørne. Møllen ligger i Odder Overskov, så i gamle dage kaldtes den for ”Overskov-møllen”. Ved 1844-matriklen var det matr. nr. 34, nuværende adresse er Stampmøllevej 57, Odder.
Møllen var ikke en kornmølle som de øvrige vandmøller i Odder, men blev brugt til at bearbejde grove, heluldne vadmelsstoffer og skind (klædevalkning), så de blev bløde og egnede til klæder.
En stampemølle er en speciel form for vandmølle, hvor møllehjulet er drivkraft for nogle lodrette stave, såkaldte stampere. Mølleakslen er forsynet med knaster, der griber fat i huller på stamperne, hæver dem, hvorefter de ved hjælp af tyngdekraften falder ned og rammer et fast underlag, hvorpå det materiale, der skal stampes, ligger.

Stampemøller er kendt i Danmark fra 1500-tallet og ved en opgørelse over vandmøller i Århus Len år 1650 var det formentlig den, der var nævnt som: ”Skou Mølle, ved Peder Hansen”, (måske ham der i Odder kirkebog er nævnt som Peder Skovmøller, død 1691). Efter 1660 var den med i det gods, der blev tilskrevet rigshofmester Joachim Gersdorff af kongen, og ca. 1668 tilskrevet Jens Rodsten og frue Sophie Amalie Gersdorff som arv. Og var derefter frem til 1803 en del af Rodsteenseje’s fæstegods – som den øvrige beboelse i Odder by.
Formentlig lå den øde hen i en årrække. Af Markbogen 1683 nævnes ”Et øde Møllested mellem Odder og Tvenstrup med Eng dertil, ansat til hk. 0,1,0,0”. I 1696 er der i kirkebogen nævnt at ”Johan Skoumøllers Maren Kiers af Odder” er død, men der findes ikke mere om ham. Og ved mandtallet år 1700 er der igen nævnt et øde møllested i Odder med jord hk. 0,1,0,0, men det er noteret at høre under Neder Mølle.

Ved samme mandtal er der nævnt en Laurits Nielsen, 50 år gl., der fæstede hus ved Rodsteenseje. Formentlig fra 1683, da der da i kirkebogen er noteret en Laurs Ry, der blev gift med en Giertrud ?. Samme Laurits Nielsen Rye fik en datter, Helle Lauritsdatter, der i 1716 giftede sig med en Nicolai Johansen. I 1719 gik Laurits og hans kone på ophold (hun døde i 1723 og han i 1727). Og den 12/6-1719 fik Nicolai Johansen Feltbereder så fæste på svigerfaderens hus + noget ikke nærmere defineret jord. Det var formentlig det gamle ”Garverhus” på hjørnet af Bisgaardsvej og Nølevvej (tid. Østergade). Fæstebrevet nævner ikke noget om Stampemøllen, men det var måske af politiske hensyn, for netop da havde amtmanden fået påbud om at indberette, hvis der var nogen der drev felberedning i landområderne.
Felberedning var en efterbehandling af skind og pelse, hvor man dels garvede dem med bark og dels behandlede dem med med kalk og fedt, for til slut at bearbejde dem med stampning. Problemet var, at det var et beskyttet fag, der kun måtte udøves i købstæderne af faglærte ”Felberedere”. Kun ”Skindere”, der lavede afflåning af dyrehud og afrensning af samme, måtte arbejde på landet; og det var der på det tidspunkt kommet en Kgl. Forordning om.

Det var problematisk for Rodsteenseje der havde store jagt- og skovarealer, hvorfra skytten hver dag skulle forsyne køkkenet med fersk kød, og derved producerede store mængder skind. Herved opstod der et behov for felberedning ved Rodsteenseje og på et tidspunkt var der hele 3 personer i Odder (alle fæstere ved Rodsteenseje), der lavede felberedning, selv om det var ulovligt.
Og det vidste godsejeren godt, men vendte det blinde øje til, selv om felberederne i Horsens gentagne gange klagede over det til amtmanden i Skanderborg. Herredsfogeden Friderich Holmer vidste det også (fæstede boel på Odder bymark af Rodsteenseje i 1733) og det voldte ham kvaler.

I 1737 indberettede herredsfoged Holmer i et brev til amtmanden, at Nicolai Johansen havde Stampemøllen i fæste for at stampe vadmel, når der ellers er vand nok til at drive møllen. Og at samme Holmer 29 januar sammen med 2 mænd efter amtmandens ordre havde besøgt Nicolai Johansens hus og der ”foretog en inqvisition over alt i Huset i Kamre, Kælder, Sengestæder, Kister, Skriver Skabe som blev oplukkede, samt på Loftet i hans andre Hus og Stampemøllen, hvor der blev nøje søgt og ransaget efter rå og tilberedte Skind samt Feldbereder Værktøj, hvoraf der intet fandtes. Og sluttelig advaret ham om, at han ikke måtte drive dette Håndværk” !

Den 28/12-1753 fæstede så sønnen Laurs Nicolaisen Rye Stampemøllen, kaldet Over Skov-Møllen, med jord, dam og damsted samt faderens hus i Odder by for 12 rdl for møllen og 2 rdl for huset pr. år. Faderen fik ophold i 2 fag af huset samt havde ret til at bruge stampemøllen til at berede alle de skind, som han kunne overkomme (så det må være blevet lovligt på det tidspunkt). (Moderen døde 1759 og faderen 1762).
I 1754 blev Laurs Nicolaisen Rye viet til Anne Kirstine Andersdatter, der tjente på Rodsteenseje. Hun døde i 1771, hvorefter Laurs i 1772 giftede sig med den unge Anne Jensdatter (23 år). Hun døde som 34 årig i 1783 og samtidig gik Laurs på ophold ved sønnen (døde år 1800,78½ år gl.).
Så den 6/5-1783 fæstede sønnen Maltha Laursen Rye Stampemøllen med jord, dam og damsted samt huset i Odder by ligeledes for 14 rdl pr. år. Og den 8/2-1784 blev Maltha Laursen viet til Maren Christensdatter af Morsholt. Faderen Laurs havde ud over drift af stampemøllen også fra 1767 været ansat som organist ved Odder sognekirke og det embede overtog sønnen også (Årligt vederlag: 4 td byg, 2 td havre og 10 læs bøgebrænde).

I 1803 begyndte Rodstenseje at sælge ud af deres fæstegods og 11/1-1803 skrev Maltha Laursen Rye købekontrakt (skøde 15/6-1804) med fruen på Rodsteenseje om køb af stampemøllen med jordlod hk. ”,1,1,2 for 1.000 rdl. Straks efter blev der tegnet en brandforsikring, og en taksation fra 19/2-1803 lød således:

No: 143 - Odder Stampemølle tilhører Organist Maltha Laursen. -
a, Stuehuus i Øster 11 Fag 8 Al. Dybt Ege under og Fyr over tømmer Klinede (Vægge) og Straaetag, til 2 Stuer, Kammer, Kiøken og Stampehuus med toe stamper og tilbehør, taxeret i alt for – 280 rdl.
b, LadeHuus i Væster 14 Fag 8½ Al. Dybt, do tax. for - 290 rdl.
c, Brygershuus i Synder 5 Fag 6½ Al. 13½ Lang, do tax. for – 90 rdl - I alt 660 rdl.

Maltha og Maren fik 4 børn, 1 søn Laurs Rye Malthasen og 3 døtre. Og det var meningen at sønnen skulle overtage stampemøllen efter faderen. Efter nogle års soldatertjeneste købte han 28/12-1810 møllen af faderen. Derefter måtte han afsted igen som soldat (Englands-krigen) og først i 1814 arbejdede han på stampemøllen. Og samme år døde hans moder Maren Christensdatter, 50½ år gl.

Men i Odder Neder Mølle boede møllerenken Maren Pedersdatter, der havde overlevet 2 møllere, og hende giftede Laurs Malthasen sig med 13/8-1816 og var herefter møller på Neder Mølle (der var en noget større mølle). Og da han ikke kunne have 2 møller, så solgte han den 17/6-1817 stampemøllen tilbage til faderen Maltha Laursen.
For at bevare stampemøllen i familien, blev den så tilskrevet den yngste datter Johanne Malthasdatter, der den 29/6-1819 blev gift med en møllersvend fra Skægs mølle, Jens Pedersen. Og Maltha kunne så gå på ophold indtil han døde 19/2-1825, 70 år gl.

Jens Pedersen var nu stampemøller frem til konen Johanne’s død i 1855. Og der var da stadig stort behov for stampning af de hjemmefremstillede uldne klædestoffer for at de kunne blive bløde og krympefri (JP døde 1873, 79 år gl.). Ca. 1855 tog sønnen Rasmus over, men tiderne ændrede sig nu og ca. 1876 måtte møllen omlægges til en kornmølle og lidt stampning af benmel for at kunne eksistere.
I 1882 blev stuehusets facade opført i blank mur, og det øvrige bindingsværk formentlig udskiftet med brændte mursten. Møllehuset var stadig i bindingsværk. I 1893 blev stampemøllen så solgt ud af slægten.
Bygningerne findes stadig og er i dag ejet af kommunen. - Mølledammen, der lå indrammet af skov, er væk nu.

Godsoversigt for sognene i Hads Herred:



De store godser øvede stor indflydelse på bøndernes liv og levned. Og selv om det var Rodsteenseje og Rathlousdal, der havde mest indflydelse i Odder sogn, så var Odder en magnet, der tiltrak folk fra hele Hads herred. Så her er en oversigt over i hvilke sogne de forskellige godser lå og hvor de ejede fæstehuse og fæstegårde. - (Bruges til at finde hvilket gods man skal søge fæstebreve og skifteopgørelser ved)


Hads herred:                                         Voer herred:

                                                           
Rantzausgave i Hvilsted sogn              Serridslevgaard i Nebel sogn
Rodsteenseje i Odder sogn                  Stensballegaard i Vær sogn
Rathlousdal i Odder sogn                     Tyrrestrup i Søvind sogn
Davidsens gods i Saksild sogn
Åkær i Falling sogn
Dybvad i Gosmer sogn
Gersdorffslund i Gosmer sogn


Sogne:


Hvilsted: Rodsteenseje/Rantzausgave, Rathlousdal, Dybvad, Gosmer Hospital


Torrild: Rathlousdal, Rodsteenseje/Rantzausgave, Åkær


Odder: Rodsteenseje/Rantzausgave, Rathlousdal, Dybvad (Svorbæk)


Nølev: Dybvad, Gosmer Hospital


Saksild: Åkær/Dybvad, Rathlousdal, Gosmer Hospital, Davidsen, Pastor Hartmann


Randlev: Dybvad/Åkær, Rodsteenseje/Rantzausgave, Rathlousdal


Bjerager: Dybvad/Åkær, Rodsteenseje/Rantzausgave, Rathlousdal, Cordsen, Pastor Hartmann


Ørting: Åkær


Halling: Rathlousdal, Rantzausgave


Hundslund: Serridslevgaard, Åkær/Dybvad, Rathlousdal, Stensballegaard, Tyrrestrup


Falling: Åkær


Gosmer: Rathlousdal/Gersdorffslund, Åkær/Dybvad


Gylling: Åkær, Rathlousdal


Alrø: Åkær, Rosenmeyer