Slægtshistorisk Forening for Odderegnen

Hads Herreds tingsteder

Betegnelsen "Herred" går helt tilbage til 1.000-tallet, og var knyttet til administrative og retsmæssige forhold for et område. Og i landdistrikter var herredstinget i gamle dage det almindelige ting for befolkningen, dvs. den domstol bønderne i første instans kunne søge.

Et herredsting stod under et landsting (henholdsvis i Viborg, Odense og Ringsted), der atter stod under Kongens Retterting (som i 1661 blev afløst af Højesteret som øverste domstol). Og ved et herredsting var herredsfogeden i princippet kongelig udnævnt.

Kongens repræsentant, herredsfogeden, var udover at være herredets politimyndig-hed også øverste dommer ved herredstinget. Foruden herredsfogeden indgik 8 tingmænd (tingsvidner, også kaldet stokkemænd eller sandemænd), udpeget blandt bønder i herredets landsbyer. Dommen blev afsagt af herredsfogden, mens tings-vidnerne dels kunne virke som meddomsmænd i alvorlige sager, dels skulle bevidne, at retssagen og domsafsigelsen var sket efter loven. Udover kriminelle sager blev også tvister, ejendomshandler og div. aftaler og forlig bekræftet på tinget.

Det var oprindeligt et krav, at herredstingene blev afholdt under åben himmel på fri mark for at symbolisere, at man her kunne tale frit og møderne frit overværes af alle.

Ved Forordning af 28. Juni 1617 befalede Christian den 4., at tingstederne skulde flyttes ud på marken, "saa at Tinget ikke skulde besværes yderligere af fulde Folk".

Tingstedet bestod af fire sten, der var placeret i firkant; herpå var der lagt bjælker, de såkaldte fire stokke og her på sad herredsfogeden, herredsskriveren og stokkemæn-dene. I midten var anbragt yderligere en sten (ofte kaldet Tyvestenen) beregnet som siddeplads for den anklagede.

Fra 1551 blev det ved lov gjort obligatorisk at føre tingbøger og tingbogen skulle føres af en tingskriver. (ældste bevarede herreds tingbog er fra Børglum herred i Vendsyssel og er fra 1576).

Det kunne være svært at føre protokol og ubekvemt for deltagerne at være udendørs i dårligt vejr, så i løbet af 1600-tallet begyndte man at opføre særlige huse, tinghuse, til afholdelse af tingsretten, og de lå altid uden for landsbyerne.

Tingstedet kunne flyttes, men ikke tingdagen. Herredstinget blev afholdt hver uge og hvert tingsted havde en bestemt ugedag, hvor tinget skulle finde sted, og denne blev der holdt fast ved uanset alle omskiftelser.

******
Hads herreds tingsted lå i gammel tid på bakken ved Ulv kirke (på Lundhoffvej, et par kilometer sydvest for Odder, ved skellet mellem Fillerup og Lundhofs marker). Til eksempel kan nævnes følgende sager (kilde: "Hads Herreds historie" af A. Eriksen, 1927):

1488: nævnes Thyge Jensen som Forstander paa Aakær ved at tage Lovhævd -
endelig Dom for Besiddelsen af Jord - paa Gærdet mellem Astruplund og Marken.
1506: føres Tingsvidne paa Gærdet mellem Astruplund (nu Lundhoff) og Fillerup til „Uld Kirke“. (Uld Sogn havde sin kirke på Fillerup Mark lidt nordøst for Lundhoff, og omfattede byerne Fillerup, Ondrup og Morsholt).
1509: nævnes Jep Krumpen til Stede paa Hads Herreds Ting, da „Uld Skov blev rebet“, samme Aar tages Lovhævd paa 4 Skifter i Uld Skov og 3 Skifter i Uld Mose.

******
Den 13 marts 1688 bestemte kongen at den sydlige del af Ning herred skulle lægges sammen med Hads herred og det er formentlig omkring det tidspunkt at det første tinghus i Hads herred blev bygget.
De første optegnelser om det gamle tinghus i Odder er fra 1730, hvor mølleren på Fillerup mølle (Knud Engelbrethsen) skriver til amtmanden, at ”Hads-Ning Herreds Tinghus er i så dårlig stand, at det hverken kan beskytte for Vind eller Vand, og i øvrigt truer med at styrte sammen” og tilbyder at reparere det. Herefter beordrede
amtmanden tinghusets ”Brøstfældighed” synet og takseret (og formentlig repareret).